Muldvarpebekæmpelse
Er din græsplæne ædelagt af muldvarpeskud? Vi tilbyder effektiv muldvarpebekæmpelse, så din robotplæneklipper kan køre uforstyrret.
Bekæmpelse af muldvarpe kan foregå med muldvarpesakse eller via gasning.
Vil du gerne selv i gang med at fange muldvarpe? Så er et muldvarpebekæmpelses kursus måske noget for dig.
- Læs alt om bekæmpelse af muldvarpe
- Se konkrete priseksempler
- Vi tilbyder garanti på behandlingerne
Lisbet Hansen
Ville vælge igen! Hurtig service, de kunne komme dagen efter jeg ringede.
Lindi Riel
Topprofessionel, fin og venlig service
Trunte Kleister
HURTIG og GOD service. Stor anbefaling herfra
Så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Indholdsfortegnelse
Muldvarpebekæmpelse i haven
Muldvarpe kan være en udfordring for mange haveejere. Disse små dyr kan skabe store problemer i form af uønskede muldvarpeskud, underminering af fliser og ødelagte græsplæner. Men hvad er det egentlig, der gør muldvarpene så besværlige?
Muldvarpe er kendt for deres imponerende gangsystemer, som de laver under jorden. En enkelt muldvarp kan faktisk grave op til 50 meter gange på kun én nat!
Det er vigtigt at være opmærksom på muldvarpene i haven, da de ikke kun kan ødelægge græsplæner og bede, men også forårsage skader på udstyr såsom robotplæneklippere. Hvis en robotplæneklipper kører ind i et muldvarpeskud, kan klingen gå i stykker eller beskadiges.
For effektiv muldvarpebekæmpelse i haven, er der flere metoder og produkter tilgængelige, herunder gasning eller fælder (Muldvarpesakse). Vi anbefaler den bedste metode, baseret på haveejer’s præferencer og den specifikke situation.
Muldvarp eller mosegris?
Muldvarper og mosegriser er to forskellige dyr, dog kan de begge indfinde sig i de danske haver.
Muldvarper kendes primært via synlige jordforhøjninger, også kalder muldvarpeskud. De skaber komplekse gangsystemer under jorden, hvor de lever af insekter og larver. De har en speciel forkærlighed for regnorme. Hunnen får typisk et kuld unger i maj og juni, hvor man ser ungevandring.
Mosegrise er mindre og mere slanke end muldvarper. De har tendens til at skabe mere overfladiske gange og forårsager karakteristiske riller i jorden. Mosegrise lever primært af planterødder og urter, og forårsager derfor skade på dine buske og planter, da de spiser rødderne.
Kendetegnet ved mosegrisen er små huller i græsplænen på størrelse med en golfbold. Hvis du har muldvarpeskud, så er der ikke tale om mosegrise.
Sådan foregår muldvarpebekæmpelse
Hos os foregår bekæmpelse af muldvarpe enten via fælder (Muldvarpesakse) eller gasning. Hvis du har mod på selv at begive dig i kast med fangst med muldvarpesakse, så er et muldvarpebekæmpelses kursus muligvis noget for dig
Her kan du læse mere om de forskellige muligheder.
Du kan altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, så finder vi sammen ud af hvad der giver bedst mening i netop dit tilfælde.
Bekæmpelse med muldvarpesaks
Bekæmpelse med muldvarpesaks er en effektiv og populær metode til at bekæmpe muldvarper i haven.
En enkelt bekæmpelse af muldvarpe, består i at vi opstarter bekæmpelsen – Dvs. vi sætter muldvarpesakse i græsplænen. Vi vil herefter følge op på bekæmpelsen, indtil vi vurderer at der ikke er mere aktivitet.
Herefter har du en 7 dages garantiperiode, hvor du kan påpege eventuelt ny aktivitet, hvorefter vi starter bekæmpelsen op igen.
Vi banker altid på når vi tilser muldvarpefælderne, men hvis der ikke er nogen hjemme, tillader vi os at gå om i haven og udføre vores arbejde.
Hvis din have f.eks. ligger ud til åbent område, og du regelmæssig har problemer med muldvarpe, kan en abonnementsløsning måske være en idé.
Muldvarpebekæmpelse med gas
Bekæmpelse af muldvarpe kan også ske igennem gasning. Muldvarpegas, også kendt som fosforbrinte, placeres i muldvarpens gange under jorden, hvor det spreder sig og kvæler muldvarpen indenfor 24 timer.
Uanset om det er angreb fra muldvarpe eller mosegrise, er effekten den samme, da gassen er effektiv mod begge.
Hvis gassen ikke er placeret korrekt i gangene, er den meget farlig for både mennesker og husdyr.
Brug af gassen kræver forsigtighed. En afstand på 10 meter til beboelse er lovpligtig, så man sikrer sig at gassen ikke kan komme ind i bygninger via f.eks. revner eller døråbninger.
Gas kan kun bruges under de rigtige vejrforhold, fordi gaspellets aktiveres af jordfugtighed. Gassen udsender en karbid/hvidløgsduft, som afskrækker de fleste husdyr for at nærme sig. Det anbefales dog man holder husdyr indendørs under bekæmpelsen.
Gasning af muldvarpe og mosegrise kræver autorisation. Vi har de fornødne autorisationer, og vi følger nøje bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse.
Kursus i muldvarpebekæmpelse - Lær at fange muldvarpe
Hvis du er træt af muldvarpene i din have og ønsker at bekæmpe dem effektivt, kan et kursus i muldvarpebekæmpelse være løsningen. På kurset vil du lære om muldvarpen og vigtigst af alt hvordan du effektiv fanger dem med muldvarpesakse.
Vores kursus er for folk der selv har mod på at mange muldvarpe med muldvarpesakse.
Inkluderet vores oplæringspakke til bekæmpelse af muldvarpe:
- Oplæring hos dig: Vi fortæller omkring muldvarpen, samt hvordan man bekæmper dem effektivt.
- Vi sætter sammen 4 muldvarpesakse. Den første sætter vi, derefter sætter du de 3 andre under vores opsyn.
- Der medfølger nødvendig materiel til bekæmpelsen: Muldvarpesakse, afdækning og graveredskab.
Hvad koster bekæmpelse af muldvarpe?
Prisen på effektiv bekæmpelse af muldvarpe varierer afhængigt af flere faktorer, herunder havenes størrelse og opgavens omfang. Større arealer kræver typisk mere arbejde og tid, hvilket kan påvirke prisen.
Vores priser på muldvarpebekæmpelse starter fra 1195,- DKK inkl. moms.
Kontakt os i dag for at få et uforpligtende tilbud på bekæmpelse af muldvarpe.
Nej, vi udfører ikke behandling med kulilte.
I 2012 blev det ulovligt at bekæmpe med kulilte, grundet øget fokus på plantebeskyttelse.
Vi giver som udgangspunkt garanti på bekæmpelsen, så du er sikker på der er ro på i din have.
Garantien varierer fra sag til sag, så kontakt os endelig for at høre nærmere.
Nej, muldvarpen er ikke et skadedyr.
Muldvarpen må reguleres på egen matrikel, så hvis du vurderer at den er til gene, så må den gerne bekæmpes.